Freelancer eller bureau? Liste med fordele og ulemper

 

Det er selvfølgelig en udfordring ikke at være partisk, når jeg i dette skriv vil prøve at lave en oversigt over fordele og ulemper ved at vælge en freelancer, når der skal løses en opgave i din virksomhed. Men jeg anstrenger mig for at holde objektiviteten og sagligheden højt, når jeg her kommer med mine bud på, hvad der gør, at et bureau kan give mere mening end en freelancer og omvendt. Artiklen vil på ingen måde være videnskabelig, men jeg postulerer løs ud fra egne erfaringer og observationer, og hvis du sidder og brænder inde med kommentarer så skriv endelig.

 

 

En freelancer vil oftest være:

 

  1. Billigere end et bureau. Færre udgifter betyder for det meste også en lavere timepris.
  2. Den samme, der sælger opgaven ind som også løser den. Dvs. den samme, der har siddet ansigt til ansigt med kunden, tegnet og fortalt, som så også skal løse opgaven.
  3. Fin at bruge som specialist på et område, men måske sværere at få til at løse større og mere komplekse opgaver.
  4. Nemmere at komme i kontakt med. Du skal ikke igennem et kontaktformulars-skema med udvalgte telefontids-slots. Men det behøver man måske heller ikke ved bureauer, hvis man lægger penge nok.

 

Et bureau vil oftest være:

 

  1. Mere fleksibelt. Både ift. antallet af opgaver de tager ind og hvornår de kan begynde, men også ift. hvad de kan udbyde. En større hær giver selvfølgelig nogle flere muligheder.
  2. Et sted med flottere kontor. Måske også bedre kaffe.
  3. Mere sikkert ift. at løse større opgaver, hvor det kræver flere forskellige specialister.
  4. Flere mand på arbejde. Er din freelancer blevet syg, så er der altså som oftest nogle andre, der kan træde ind i den periode. Men heldigvis bliver jeg ikke syg, såeh.

 

Jeg tror, at min lille konklusion på ovenstående må være, at freelancere kan give rigtig god mening til enkelte specialist-opgaver som fx. en Google Ads konto, en enkel hjemmeside, tekstopgaver osv, men hvis du skal have bygget komplekse systemer, vil det være et større safe bet end en freelancer. Lad os kalde det her et levende dokument. Jeg opdaterer løbende, så byd gerne ind med argumenter for og imod bureauer og freelancere.

Jonas Olesen IVS
Dybbølsgade 21
1721 København V

Tlf: +45 26 74 17 29
E-mail: jonas@jo-ivs.com